[DA] DNS opsætning

Opsætning af DNS

Du har sikkert hørt om udtrykket "DNS opstæning" før, men hvad er det egentlig for noget?

Når man køber et domæne, så skal domænet typisk pege på et webhotel, en webshop, en blog eller noget helt andet. Således at man indtaster domænet i sin browser og bliver ført videre over på den server hvor man har sin side hostet.

DNS er en forkorelse for 'Domain Name Server', som er et hierarki af navneservere, der oversætter domænenavne til IP-adresser.

I adresselinien i din browser står der eksempelvis www.pil.dk, og PIL har en IP-adressen. Dette er umiddelbart skjult for dig som bruger, men din computer har fået tilsendt IP-adressen fra en navneserver. IP-adressen tilhører naturligvis den server hvor PIL bliver hostet på.

Hvis du vil flytte din hjemmeside fra en server til en anden eller ændre hvilken mail server der skal modtage mails fra domænet, så skal du ændre DNS opsætningen for domænet. Det er meget forskelligt hvilke værktøjer de enkelte udbydere af webhoteller stiller til rådighed for DNS opsætning. I nogle tilfælde får du slet ikke adgang til DNS opsætningen og du skal så have fat i supporten for at få ændret DNS opsætningen for dit domæne. Hos PIL får man via PIL-manageren adgang til at kunne ændre på DNS for sit domæne.

Uanset hvordan du foretager DNS opsætningen for dit domæne skal du rent teknisk have oprette eller ændret de såkaldte DNS records for domænet.

DNS records

DNS systemet indeholder mange forskellige typer DNS records, men denne artikel vil vi kun lige kigge på de 3 records, som også er rigtige vigtige. De DNS records som du typisk vil stifte bekendskab med er:

  • A-record
  • CNAME-record
  • MX-record

A-record

En A-record angiver en IP adresse

Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> 12.345.67.89”.
Du kan også lave et stjernealias som følger “*.minhjemmeside.dk ->12.345.67.89”.

Stjernealiaset matcher feks “www.minhjemmeside.dk” og “ftp.minhjemmeside.dk”, men IKKE “minhjemmeside.dk”. Kombinere man de to A-records vil stjernealiaset fange det som er udefineret, feks “ftp.minhjemmeside.dk” og “mail.minhjemmeside.dk”, mens “www.minhjemmeside.dk” vil matche den A-record hvor det er angivet direkte.

En A-record angives i DNS på formen:

Vært (host) IP-adresse TTL (Time-To-Live)
www.minhjemmeside.dk 12.345.67.89 14400

TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.

CNAME-record

CNAME står for “Canonical Name” og betyder alias. En CNAME-record angiver et alias for en A-record.

Eksempelvis “www.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Du kan også lave et stjernealias: “*.minhjemmeside.dk -> minhjemmeside.dk”.
Endeligt er det muligt at pege på et helt andet domæne: “www.minhjemmeside.dk -> andetdomæne.dk”

En server typisk flere opgaver som f.eks webserver, ftpserver, mailserver osv. For at camouflere dette kan man anvende en CNAME-records til at give serveren flere forskellige aliaser som f.eks. www.minhjemmeside.dk, ftp.minhjemmeside.dk og mail.minhjemmeside.dk. Fordelen ved at bruge CNANE-record i stedet for A-record at man kan skifte IP-adresse på alle disse domæner på én gang ved at ændre IP-adressen på den A-record som alle CNAME-records peger på.

En CNAME-record angives i DNS på formen:

Vært (host) Kanonisk navn TTL (Time-To-Live)
www.minhjemmeside.dk 12.345.67.89 14400

TTL (Time To Live) er beskrevet nedenfor.

MX-record

En MX-record angiver “Mail eXchange” for domænet, hvilket er den mailserver der skal modtage emails fra domænet.
Mailserverne angives i prioriteret rækkefølge og typisk angiver man to mailservere således at mails ikke går tabt, hvis en af serverne ikke svarer.

En MX-record angives i DNS på formen:

Vært (host) Mail udveksler (mailserver) Prioritet TTL (Time-To-Live)
minhjemmeside.dk mail1.server.dk 10 14400
minhjemmeside.dk mail2.server.dk 20 14400

Man må IKKE lave en MX-record som peger på en CNAME-record! En MX-record skal altid pege på en A-record.

Time To Live

TTL (Time To Live) angiver i sekunder, hvor lang tid et DNS opslag skal caches på navneservere og brugernes computere. I ovenstående eksempel er TTL sat til 14.400 sekunder, hvilket svarer til 4 timer. Det betyder at der går op til 4 timer før en DNS ændring vil slå igennem på computere og navneservere der har cachet den på gældende DNS record. Typisk vil man sætte TTL mellem 4 og 24 timer.

Sætter man en lan TTL vil navneserverne blive belastet med flere opslag og sætter man en høj TTL skal navneserverne ikke foretage så mange opslag. Derfor er den eneste situation, hvor det giver mening at have en lav TTL, hvis du skal flytte hjemmeside fra en server til en anden. Ved at sætte lavt 24 timer før flytter din hjemmeside vil ændringen af DNS slå igennem med det samme, og hvis du har lavet en fejl kan du hurtigt skifte tilbage. Når alt er testet kan du igen sætte TTL højt. Hvis du flytter din hjemmeside mens der er en høj TTL er der lang reaktionstid og du har ikke samme mulighed for at skifte tilbage, hvis du har lavet en fejl.

DNS via PIL-Manageren

1. Log ind på din konto på PIL-Manageren

2. Navigere til Domain og klik på dit domæne (eksempel.dk)

3. På denne side kan du nu oprette, slette eller ændre på dine DNS records:

DNS_-_Pil_Manager.png

 

Have more questions? Submit a request

0 Comments

Article is closed for comments.
Powered by Zendesk